‘MORSØTID’ ved Poul Duedahl

Dato/klokkeslæt

06/10/2020
19:00 - 21:00

Sted
Morsø Folkebibliotek, Støberisalen, Holgersgade 7, 2. sal, Nykøbing Mors

Hvad er klokken? Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider og sengetider – og man skulle jo helst heller ikke komme for sent på arbejde. Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden slutningen af 1800-tallet, hvor man gjorde op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden gjorde landet til en del af en verden med tidszoner.

Måske lige med undtagelse af et sted i landet: Mors. I Nykøbing fulgte man nemlig sin egen tid lidt længere end i resten af landet.

Kom og hør den fascinerende historie om, hvordan de samme timer, minutter og sekunder blev den afgørende målestok i en verden besat af tid – og om 500 års samliv med uret. Tag med på en tidsrejse med Poul Duedahl, der er professor i historie ved Aalborg Universitet.

Poul Duedahl har udgivet en række prisvindende bøger og artikler om moderne kulturhistorie og om internationale organisationers virkningshistorie. Han fungerer bl.a. som forskningsleder for et internationalt forskningsprojekt om UNESCO’s historie.

Har bl.a. udgivet bøgerne

– Grænseland

– Velkommen på bagsiden: Danmarkshistorien på vrangen

– Ondskabens øjne: En biografi om Jens Nielsen

Poul Duedahl har også medvirket i adskillige programmer på DR

Foredraget afholdes i samarbejde med Museum Mors og Historisk Forening Mors

Prisen på 100 kr er inkl. kaffe/ te og kage

Anmeldelse af Poul Duedahls bog Gudhjemtid

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk:

Hvad i alverden er ’Gudhjemtid’. Aldrig hørt om det før, men nu er der udgivet en hel bog med det navn, så det må vel være et relevant begreb. Godt nok en lille bog på bare 100 sider, men indbundet og fra et universitetsforlag. Man kan så læse om begrebet her, og oven i købet er bogen forfattet af en af tidens bedste historiefortællere – to gange vinder af prisen for Årets historiske Bog for inciterende og ’page-turnende’ bøger – Poul Duedahl, så man flyver også let og elegant gennem teksten.

’Gudhjemtid’ henviser til nytårsaften 1893-94, hvor Danmark gik ind i en ny tidsregning. Klokken blev stillet 9 minutter og 41 sekunder frem, og dermed markeredes overgangen fra bondesamfund til moderne civilisation. Danmark blev en del af den mellemeuropæiske tidszone, der afviger fra Greenwich Mean Time med en time – og med den definerende 15. længdegrad gennem Bornholm opstod udtrykket ’Gudhjemtid’.

Det er altså tiden, det handler om. Om hvordan man før harmoniseringen af tiden måtte affinde sig med store forskelle mellem øst- og vestdanmark. Kirkeklokkerne markerede tiden – og efterhånden kom ure, der sjældent gik særligt præcist, og så kunne de være stillet for at følge telegraftiden, postvæsenets tid, forskellig på hver sin side af Store Bælt, jernbanens tid – og endelig Nationaltiden, der var en synkronisering af posttid, jernbanetid og telegraftid i 1866. Hvilket vil sige synkroniseret efter Københavns tid, uden at det nødvendigvis blev fulgt rundt omkring i landet.

Alt dette – og en hel del mere – er pakket ned i denne lille bog, godt garneret med en masse historier fra hele landet om, hvordan man forholdt sig til tiden og myndigheder og institutioners ønske om standardisering, og dermed disciplinering. Industriel produktion har brug for præcision og tempo, og opmålingen i tiden bliver af en hel anden vigtighed end i det cykliske bondesamfund, hvor alt gik i ring. I industrisamfundet gik alting fremad i stor hast, og det måtte den arbejdende befolkning lære at indrette sig efter. Et vigtigt instrument hertil var uret. Som Poul Duedahl skriver: ”Urets enestående evne til at disciplinere folk, få dem til at overvåge sig selv og agere deres egne fangevogtere er helt uden sidestykke i danmarkshistorien.” (side 87)

Det er en spændende vinkel på danmarks-(og verdens-) historien, og Poul Duedahl bevæger sig suverænt rundt i hele landet på helt Hugo Mathiessensk manér med et væld af gode lokale historier om opfattelser af og problemer med tiden.  Det er en fornøjelse at læse, og der er masser af viden og perspektiver, som ikke alle og enhver umiddelbart kender til.

Tiden efter 1894 er naturligvis også med: De nye og stadigt mere præcise ure, Frøken Klokken, indførelse af sommertid i forbindelse med verdenskrigene og siden 1980 som et fælles EU-fænomen osv.

”I det hele taget er den moderne verdensøkonomi stærkt afhængig af universaltiden og dens nøjagtighed. Så hvor universaltidens 9 minutter og 41 sekunder måske ikke betød så meget i 1894, så gør de i den hæsblæsende nutid en verden til forskel. For i dag består døgnet ikke længere kun af 24 timer, men i langt højere grad af 84.600 sekunder og endnu flere millisekunder og nanosekunder og decimaler, som går ud over de fleste menneskers fatteevne.” (side 89)

 

 

Historie-online.dk, den 13. september 2017

Reservering og tilmelding