Emil Nolde. Mennesket og maleren. Grænselandet og Nolde

Dato/klokkeslæt

17/09/2023
14:00 - 16:00

Sted
Morsø Kunstforening, Holmen 7C, Nykøbing Mors


Søndag den 17. september kl. 14 -16 bliver der en enestående mulighed for at høre om den farverige kunstner Emil Noldes kunst i ord og fotos. Emil Nolde havde dansk-frisiske rødder, og blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i den sønderjyske landsby Nolde i nærheden af Tønder. Tog senere navnet på sit fødested til sig. Mange kender givetvis museet for Noldes kunst i Seebüll lige syd for grænsen.

Kunstforedraget bliver tilført et ekstra krydderi med en vinkel til samfundsforhold på kunstnerens tid, endda med linjer til nutiden.

I Emil Noldes billeder møder vi en mangfoldig motivverden. Han maler religiøse billeder, men også Berlins natteliv, han maler landskaber, havbilleder og blomsterbilleder, men også fantasiens sære væsener lever på hans lærreder. Strålende farver, stærke kontraster og grove penselstrøg karakteriserer hans malemåde såvel i oliemaleriet som i akvarellerne. Det bragte i 1941 Nolde i konflikt med nationalsocialismens kunstprogram og medførte, at han fik forbud mod at udføre sit erhverv som kunstner. Faktisk blev han forhindret i at bruge oliemaling – så lavede han i stedet akvareller, der dog ikke kunne udstilles. Kaldte dem for ’umalede billeder’ der blev gemt som forlæg til senere brug.

Ved afstemningen i 1920 om genforening undlod Emil Nolde at stemme. Emil Nolde have et specielt forhold til nazismen. Han var medlem, men uagtet det blev hans kunst forbudt og kaldt Entartet, altså degenereret.

I billedforedraget vil lektor Grethe Bay præsentere såvel maleren som personen Emil Nolde.
I tilknytning til foredraget vil tidligere generalkonsul Henrik Becker-Christensen tegne et billede af grænselandet i forhold til Emil Noldes relation til Nationalsocialismen.

Arrangeres i fællesskab mellem Kunstforeningen, Grænseforeningen og Folkeuniversitetet.


Reservering og tilmelding

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.

 


Go to top
Du er her: ForsideArrangementEmil Nolde. Mennesket og maleren. Grænselandet og Nolde
www.morsoe-folkeuniversitetet.dk