Dato/klokkeslæt

07/11/2020
14:00 - 16:00

Sted
Morsø Folkebibliotek, Støberisalen, Holgersgade 7, 2. sal, Nykøbing Mors

Aflyst

I dag er der almindelig enighed om, at den store kærlighed er noget, man skal have. Omsorg, fortrolighed, stærke, varme følelser fra ét særligt udvalgt livsvidne. Den eneste ene. Det er en slags menneskeret. Men hvor kommer denne kærlighedsdrøm fra, og hvordan har den forandret sig gennem tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater? Det er nogle af de spørgsmål, som relationshistoriker og leder af Center for Grundtvigforskning Katrine Frøkjær Baunvig vil forsøge at få os til at tænke over til dette foredrag om kærlighed.

Katrine Frøkjær Baunvig har en Ph.d. i religionsvidenskab, er ansat som leder af Center for Grundtvigforskning og betegner sig selv som relationshistoriker.

Katrine har familiemæssige rødder på Mors; hendes mor er Anne-Jette Bak og hendes far Torben Frøkjær Jacobsen, som begge er opvokset på øen. Anne-Jettes mor og Katrines mormor, er Ellen Bak, der i mange år var ansat på Morsø Folkeblad.

Center for Grundtvigforskning er oprettet den 1. januar 2009 i tilknytning til Afdeling for Teologi på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Centerets arbejde bygger på den tætte kobling mellem udgivelsen af en digital kommenteret udgave af Grundtvigs værker og den dertil knyttede forskning og formidling.

 

Foredraget afholdes i samarbejde med Museum Mors og Højskoleforeningen, Nykøbing Mors

Prisen på 100 kr er inkl. kaffe/ te og kage

Artikel fra Politiken:

Relations-historikeren: »Parforholdet er et individuelt udfoldelsesprojekt, som går amok i vores tid«

Hvorfor tror 76 procent af danskerne fortsat på det livslange monogame parforhold, når næsten hvert andet ægteskab i de sidste 40 år er grundstødt? Her er relations-historikerens bud.

Katrine Frøkjær Baunvig, relations-historiker, leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ’Den Eneste Ene – Historien om hvordan vi lærte at drømme om kærligheden’:

»Opfattelsen af det livslange ægteskab har ændret sig fundamentalt siden middelalderen. Dengang beskrev præsterne det gode ægteskab som et, manden kun havde halv interesse i.

Han skulle tage en jævn kone, da hun var nok til at få børn med – for det ville være svært at lave børn på en grim kone. Var hun derimod alt for attraktiv, forestillede præsterne sig, at de ikke ville lave andet end børn. Og der var brug for, at alle arbejdede.

Med reformationen begyndte en idylliserende beskrivelse af forholdet mellem mand og kone. Der blev nu også lagt vægt på de intime relationer. Det protestantiske Nordeuropa havde afskaffet samfundets tidligere helligcentre, klostrene, og nu blev hjemmet og gården det nye helligcentrum i de konkrete husstande, og derfor blev forholdet mellem husfaderen og husmoderen vigtigt.

På ægteparrets gård boede ud over egne børn også karle og tjenestepiger, vi i dag ville kalde singler. Men kun husfaderen kunne få eget hus og måtte tage kone. Så ægteparret var ansvarlig for nye troende – at børnene og medarbejderne var gudsfrygtige – derfor så præsterne stærke ægteskaber som vigtigt.

Udviklingen mod en moderne parrelation tager for alvor et stort spring med romantikken i slutningen af 1700-tallet, hvor al litteratur stort set handler om forelskelse og stærke følelser. Det smittede af på mainstreamkulturen og forplantede sig langsomt i synet på parrelationen.

Jane Austen og andre forfattere skrev i begyndelsen af 1800-tallet, at det var bedre at være ugift end gift, hvis ikke der næres store robuste følelser, så op gennem 1800-tallet vokser ideen om følelser før ægteskabet.

Der sker en generel velstandsstigning, så flere og flere får forventninger til eget liv, og hvad der bringer dem lykke – herunder parforholdet. Så vi går fra en gudsdyrkelse som formål for parrelationen til et individuelt udfoldelsesprojekt med lykke i fokus, som går amok op gennem sidste århundrede og i vores tid.

Nu er forelskelse ikke længere nok, der skal også være stærk fysisk tiltrækning i forholdet, og sex bliver et nyt selvudviklingsrum forstærket af hippiebevægelsen, hvor brudte parforhold bliver normalt.

Ungdomsoprørets ændrer dog ikke vores ideal for parforholdet, men vi losser bare endnu flere funktioner over i det langvarige parforhold. Uden konstant forelskelse, lykke og stort sexbegær må der være problemer, så manges forventninger kan ikke realiseres.

Så det er ikke så skidemærkeligt, at mange bliver skilt«.

Reservering og tilmelding